EL ingeniør/installatør med mod på nye udfordringer

Vi oplever stadig kraftig vækst, og elfaget i Rambøll er i rivende udvikling, så vi søger en el-ingeniør/installatør, der vil være med til, at vi fortsat udvikler og fastholder vores førende position inden for byggeri.

Innovative løsninger er dit varemærke
Du vil blive forankret i Rambølls byggeriafdeling i Aalborg, hvor du som værdifuldt medlem af el-teamet vil bidrage med din ekspertise på el-området. Vi har fokus på faglighed og vidensdeling og vi glæder os til at samarbejde med netop dig, og byder dine innovative løsningsforslag velkommen.

Din primære rolle vil være at fungere som projekterende el-ingeniør/installatør på vores forskellige installationskomplekse el-projekter, hvor du både vil arbejde med Det Digitale Byggeri og 3D-modellering.

Udover projektering vil arbejdet som el-ingeniør/installatør også indbefatte rådgivning, tilsyn og kvalitetssikring for totalentreprenører samt offentlige og private bygherrer. Du vil i samspil med fagligt dygtige ingeniører, arkitekter og landskabsarkitekter på tværs af afdelingen, være med til at sikre, at Rambølls ydelser er de bedste på markedet.

Din hverdag hos Rambøll vil være karakteriseret ved en høj grad af sparring, hvor både den faglige og personlige udvikling er i højsædet. Du vil foruden andre fagligt stærke ingeniører også komme til at arbejde med andre faggrupper inden for byggeri samt arkitekter og bygherre, der søger netop din ekspertise i udførelsen af projekterne.

Dig og dine kompetencer
Du er passioneret omkring el-området og har gerne et eller flere faglige specialer, som du brænder særligt for. Din passion smitter af på dine kollegaer og du nyder at lære fra dig, ligesom du også er nysgerrig på at få ny inspiration fra kollegaer med en anden professionel baggrund end dig egen. Så selvom du måske ikke tidligere har arbejdet i rådgiverbranchen, er vi sikre på, at du også kan bibringe os værdifuld viden og et skridt fremad i den rigtige retning.

Du har en udadvendt, samarbejdsvillig og positiv tilgang til dine opgaver, hvor din høje faglighed sikrer, at du kan komme med innovative løsninger til ofte komplekse udfordringer.

Du sætter en personlig ære i, at dine leverancer til både kollegaer og kunder er af højeste kvalitet.

Af mere faglig karakter, søger vi en kollega der har:

  • En uddannelse som el-ingeniør eller installatør
  • Min 10 års erfaring med projektering, opfølgning og tilsyn
  • Gode samarbejdsevner på tværs af fag
  • Evnen til at gøre inddrage og gøre brug af digitale værktøjer
  • Et højt sprogligt og skriftligt niveau i dansk


Bliv en del af Byggeri i Aalborg
Du får fornøjelsen af ca. 120 engagerede kollegaer hos Rambøll i Aalborg, hvoraf vi er ca. 40 medarbejdere indenfor Byggeri, der alle arbejder med varierende opgaver for private og offentlige bygherrer, totalentreprenører, boligorganisationer m.v.

Foruden stærkt internt samarbejde mellem forretningsenhederne på Aalborg kontoret, vil du som vores nye kollega også få et tæt samarbejde med Rambølls danske byggeridivision bestående af næsten 1.000 eksperter.

Hverdagen er i høj grad baseret på gensidig tillid og frihed under ansvar. Projektporteføljen spænder bredt og du vil sammen med projektledere, ingeniører, arkitekter, konstruktører, tekniske designere og installatører arbejde på opgaver vedrørende energioptimering, commissioning, performancetest indenfor bl.a. bolig-, uddannelses-, sygehus- og erhvervsbyggeri.

Du vil blive en del af Rambølls faglige netværk, hvor du får rig mulighed for at sparre med kompetente kolleger. Udover høj faglighed vægter vi en god balance mellem arbejde og fritid.

At arbejde hos Rambøll
Betyder at være en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Om Rambøll
Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger Rambøll over 15.000 medarbejdere. Vi har en global tilstedeværelse med en stærk repræsentation i Norden, Storbritannien, Nordamerika, Mellemøsten og Asien-Stillehavsområdet. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden for kunne levere inspirerende løsninger, som gør en forskel for kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed. Rambøll arbejder inden for områderne: Byggeri, transport, byudvikling, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Læs mere på www.ramboll.dk. Følg os på LinkedIn, Facebook og Twitter

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Morten Dalsgaard på +45 5161 7024 eller via mail på mod@ramboll.dk

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”Apply for job online”.

Vi kalder løbende til samtale, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Sidste dag for ansøgning er fredag den 1. marts 2019.

Bewerbungsfrist 2019-03-01
Arbeitsort Aalborg

Ramboll

Ramboll
Chilehaus C – Burchardstraße 13
20095 Hamburg
Tel:+49 40 302020-0
Fax:+49 40 302020-199

Mail: info@ramboll.de

Unternehmen der Ramboll-Gruppe in Deutschland

Unternehmen der Ramboll-Gruppe in Deutschland

Ramboll GmbH


Ramboll Management Consulting GmbH


Ramboll Holding GmbH


Ramboll Studio Dreiseitl GmbH


Ramboll BBB GmbH


Ramboll CUBE GmbH


Ramboll Environment & Health GmbH